mandag den 13. april 2009

Smil til verden ;-)



Altså det her forår, der er ankommet den sidste uges tid, er virkeligt godt for krop og sjæl !

Gik fx inde i gågaden sidste uge en eftermiddag hvor solen skinnede fra klar blå himmel - og jeg måtte (med et bredt smil!) konstatere at folk var utroligt glade og venlige og der blev tydeligtvis smilet langt mere end en gråvejrsdag i januar :-) Og folk kom i snak med hinanden - med indgangsreplikker som "sikke noget dejligt vejr!" Der blev købt is og drukket kolde fadøl på caféerne og stemningen var let og ferieagtig, selvom det var torsdag ...

Og det smitter jo, sådan et smil fra en tilfældig forbipassserende... Så smil til verden - og tænk hvilken smile-epidemi, der kan sættes igang ;-) Når solen skinner er det svært at lade være med at smile ... Så kom ud og nyd foråret ... og glem nu ikke at holde epidemien igang !