søndag den 28. september 2008

Totalt fremme i skoene ...

Det er da normaltvis en god ting at være sådan, I ved, "fremme i skoene" og forud for sin tid og den slags...

Men jeg må erkende at det altså for mit vedkommende også sommetider kan være en decideret hæmsko at være fremme i selvsamme sko :-)

Fx kan jeg ikke benægte at jeg ind imellem rammes af klokkeklar 40-års krise ... og jeg er altså kun 38! Totalt fremme i skoene! Eller hvad??

Og så er jeg i dén grad forud for min tid, når jeg i øjeblikke har en hjerne som en vissen senil dement, fx når jeg bliver nødt til at tjekke kalenderen for at finde ud af hvilket ÅR vi befinder os i ...for at finde ud af hvor gammmel jeg bliver næste gang...argh!!! Totalt fremme i skoene??
Ikke en udpræget bonusting at være på forkant med demensen.

Men idag er jeg SKARP. Jeg er fuldstændig klar over at jeg er 38 og at vi befinder os i 2008 - og jeg vil for at fejre mit klarsyn(!) simpelthen glæde mig over at rygtet siger, at kvinder er totalt på toppen, når de er 40!

Og dét lyder da ikke så dårligt :-)

Mest for køer (der er så meget mennesker ikke forstår)

Har en svaghed for Gary Larsons skæve og skøre univers - og syntes lige jeg ville dele det med jer idag. Håber det giver anledning til et ekstra smil i hverdagen, næste gang du passerer en flok drøvtyggende køer på en mark ;-)

onsdag den 17. september 2008

Mest for kvinder (der er så meget mænd ikke forstår)

Det er sket igen.

MATAS-FÆLDEN!! Må indrømme at jeg gik liiiige i den.
Helt almindelig lørdag midt på måneden gik man ind i Matas for at købe vatrondeller og flydende håndsæbe. MEN af en eller anden årsag endte man op med bærepose fyldt med alverdens gode sager (huskede dog også håndsæben og vatrondellerne!), bl.a. en (ifølge ekspedienten) "super skøn creme" kaldet "No 7", der efter sigende vil gøre min snart 40-årige hud intet mindre end hele 10 år yngre på no time (argh!! hvor naiv har man egentligt lov til at være??) Tsk tsk tsk....

Og selvfølgeligt gik jeg med tilfreds smil på læben og fyldt bærepose ud af butikken ... og det til trods for at mit Dankort netop var lænset for flere hundrede kroner.

Hvad skete der lige her ??? Er der en naturlov, der foreskriver at man skal koble hjernen, fornuften -og (ikke mindst!) den økonomiske sans - totalt fra, når man træder ind i Matas??

Hmmm....kommer til at spekulere på, hvor mange penge, jeg monstro har spenderet i Matas og lignende steder i mit liv. Hvad nu hvis jeg igennem mit liv istedet havde brugt de samme beløb på fx sko ?? Ingen tvivl. Jeg ville stikke Imelda Marcos :-)

Hvad nu hvis jeg istedet havde doneret de samme penge til fattige børn i Afrika?? Tja...verden ville nok rent faktisk ha' set en del anderledes ud, hvis alle kvinder gjorde dét... Hmmmm...dét er da en seriøs overvejelse værd.

Og hvad nu hvis alle de hersens skønne sager rent faktisk VIRKEDE som der påstås?? Tja, så ville jeg nok have set en hel del yngre og skønnere ud ... !!!
Tror jeg vil sigte målrettet mod hylderne med Matas' stribede serie næste gang. Og håbe det bedste...

søndag den 14. september 2008

Efterårslængsel...

Ovenpå en ret våd og grå dansk sommer, ville det da klart give mest mening, hvis man gik rundt og længtes voldsomt efter varme, sol og strand. Der er jo lissom et underskud på dén konto, må man sige !

Tja, da det regnede allermest - og det ifølge kalenderen også BURDE være sommer her i Dannevang - gik jeg også rundt og sukkede efter varmen og de lange lyse sommernætter...

...som aldrig rigtig indfandt sig...suk!

Men NU, hvor de første gyldne blade har sneget sig ind i naturen omkring mig - og septembers himmel er så fantastisk klar og blå - ja, så er det altså ret snedigt indrettet - for med ét er JEG ihvertfald fuldstændig klar til efteråret ! Jeg længes faktisk nu efter en omgang klare kolde dage og naturens efterårsfarver, der er så smukke !

Altså hvor ER det bare smart ;-)

Måske er vi nordboere slet og ret forprogrammeret til at indrette os til de skiftende årstider?

Og dagens næste store spørgsmål: Snakker man mon lige så meget om vejret de steder på kloden, hvor vejret "altid" er godt?

Tænk over, hvor heldige vi er her i DK - vi har jo ALTID et legalt og total neutralt samtaleemne at klaske på bordet - nemlig vejret ;-)

Og derfor også lidt vejrsnak på min blog idag ...