søndag den 28. september 2008

Totalt fremme i skoene ...

Det er da normaltvis en god ting at være sådan, I ved, "fremme i skoene" og forud for sin tid og den slags...

Men jeg må erkende at det altså for mit vedkommende også sommetider kan være en decideret hæmsko at være fremme i selvsamme sko :-)

Fx kan jeg ikke benægte at jeg ind imellem rammes af klokkeklar 40-års krise ... og jeg er altså kun 38! Totalt fremme i skoene! Eller hvad??

Og så er jeg i dén grad forud for min tid, når jeg i øjeblikke har en hjerne som en vissen senil dement, fx når jeg bliver nødt til at tjekke kalenderen for at finde ud af hvilket ÅR vi befinder os i ...for at finde ud af hvor gammmel jeg bliver næste gang...argh!!! Totalt fremme i skoene??
Ikke en udpræget bonusting at være på forkant med demensen.

Men idag er jeg SKARP. Jeg er fuldstændig klar over at jeg er 38 og at vi befinder os i 2008 - og jeg vil for at fejre mit klarsyn(!) simpelthen glæde mig over at rygtet siger, at kvinder er totalt på toppen, når de er 40!

Og dét lyder da ikke så dårligt :-)

Ingen kommentarer: