onsdag den 2. december 2009

Kunne man måske købe en julegave til....sig SELV ?


Når nu jeg aldrig har fået købt de "gamle" super-inspirerende og lækre kogeboger fra samme forfattere, så er det da virkeligt værd at overveje at anskaffe sig denne her fantastiske opsamlings-udgave inkl. ekstranumre ;-) Har haft lånt bl.a. "Suveræne salater" en million gange (cirka!) på biblioteket (0g det er da godt for udlånstallet!) meeeeen....synes jeg snart bør tillade mig selv at anskaffe den her "alt-i-een"-udgave ! Hvor SER den bare vanvittig uundværlig ud.... og én lille julegave til sig selv fra sig selv, kan man måske godt presse ind i det ellers lidt slunkne december-budget ?? ;-) Hvad siger I andre ? (Sig nu JA!)

mandag den 30. november 2009

Tanker om tid...

Hvad er det mon liiige, der gør, at det føles som om jeg knap har taget julepynten NED, før jeg nu igen er ved at sætte den OP ?? Alderen ???? Argh ! Måske :-) Gamle mennesker fortæller ihvertfald tit noget i samme stil, noget om at tiden flyver afsted, jo ældre man bliver ...

Hmmm.....måske skyldes det at vi i vores voksenliv bare er SÅ vildt fortravlede og hektiske i hverdagen, at vi simpelthen aldrig oplever at tiden går langsomt ??

Da jeg var barn var december UFATTELIG laaaaang. Det ville bare aldrig nå hen til nummer 24 på julekalenderen, syntes jeg. Idag synes jeg december er overstået før man er kommet til den !
Ville ønske at man sommetider kunne indføre noget mere "langsom tid" i sin fortravlede hverdag ! Har virkeligt brug for det, synes jeg !! Måske er det faktisk mest derfor jeg elsker at køre i tog ! Betragter det som en uhørt luksus at rejse laaaangsomt, og få noget tid i selskab med egne tanker, og ikke ha' travlt med noget som helst... Drømmer stadig om at rejse med Den Transsibiriske Jernbane hele vejen til Beijing.... Det har været en drøm siden jeg var teenager.
Tja, måske skulle jeg begynde at spare sammen ? Og så ellers se frem til en uge med "langsom tid" på programmet ? Måske....
PS: Betyder det så, at man er off line på Facebook og mobilen ?? ;-) Uha....mon jeg nogensinde klarede dét ?? :-)

søndag den 9. august 2009

Kaninus missing in action...

Stor ulykke !

For ikke så længe siden skete nok noget af det forfærdeligste i verden, set med min lille søde datter Anes øjne! Det hele startede ellers hyggeligt nok med at Ane, Emil og jeg var inde i gågaden på bytur og Ane var selvfølgeligt "perfekt påklædt til lejligheden", som hun altid er (!) og selvfølgeligt medbragte hun derfor også en fiks taske, hvori der var lidt pynt til håret OG den ELSKEDE lille Kaninus, som Ane under ingen omstændigheder kan undvære at ha' med sig rundt i verden. Kaninus er en nuttet tøj-kanin, godt gennemkrammet og slidt på den hyggelige måde...Og Ane ELSKER den :-) Og har haft den siden hun var 2 år...
Ulykken indtraf da Ane og storebror Emil sidder og spiser is på en bænk (hvilket jo IKKE var en ulykke;-)) MEN de forlader bænken UDEN tasken......og Kaninus ! Og deres fortravlede mor opdager intet før vi er ude af den næste butik og jeg spørger Ane, "hvor er Kaninus??"
Anes verden bryder sammen, da hun indser, at Kaninus er glemt på en bænk langt oppe ad gågaden. Selvfølgeligt skynder vi os igennem menneskemængden, Ane tudbrølende og Emil spurtende i forvejen, for at komme frem til bænken igen...men.....! Der var INGEN taske...eller kanin....
Ane er utrøstelig!
Jeg tager det grædende barn med ind i samtlige butikker i nærheden af bænken, for at høre OM de måske havde fået en lille taske med en kanin i indleveret. Men ak nej! Og vi forsøger på Turistkontoret, men heller ikke der er der bid...Det er fredag og politikontoret, hvor der kan indleveres fundne sager, er lukket...Håbet for at finde Kaninus svinder ind. Mest sandsynlige er nok, at en lille pige har fundet den nuttede bamse og et par (ufølsomme!! eller ubetænksomme!?) forældre har sagt, "den må du gerne beholde, dén er der nok INGEN, der savner" ...... Argh !!!
Hvis NOGEN af jer derude nogensinde finder en lille bamse på jorden, uanset hvor slidt og værdiløs den ser ud, så AFLEVER den et sted! Der er garanteret en, der savner den!
Da vi kommer hjem igen, har jeg - for at trøste Ane - lovet, at hvis kaninen ikke dukker op, skal vi nok finde en NY Kaninus til hende... Ane siger at den skal være HELT fuldstændig magen til !
Jeg ved at den gamle Kaninus ikke var købt i en almindelig legetøjskæde her i DK, så jeg kaster mig i ren desperation over computeren...men hvor pokker skal jeg starte og begynde...søger på Google billedsøgning...længe...og lidt tilfældigt...ved ikke helt hvilket søgeord, der er bedst...men pludseligt ! ta daaaa ! finder jeg en butik i Roskilde, der lige præcis har en kanin, som dén Ane mistede ! :-)

Jamen, hvor fuldstændigt fantastisk !!!! Selvfølgeligt skyndte jeg mig at maile til Pernilles Butik... og har netop fået ordrebekræftelse og et sødt brev fra Pernille om at Kaninus er på vej ! :-)
Hvor er det dér internet godt nok smart - og hvor er servicen bare i top, når man handler på nettet... Ikke sidste gang jeg handler hos Pernilles Butik ihvertfald...nu ved jeg da med sikkerhed hvor jeg kan finde en afløser for Kaninus, hvis nogensinde den skulle forsvinde igen !

mandag den 20. juli 2009

Cykel med bagagerum !!


Jamen, jamen ! ER det ikke bare en smart opfindelse, den hersens Winther Donkey cykelanhænger, jeg lige har købt brugt på Blå Avis ??? :-) Det er reelt et bagagerum til cyklen, som med et snuptag kan hægtes af cyklen, tages med ind i supermarkedet, fyldes op med rigtig mange liter mælk og alskens andre stor-køb, derefter hægtes på cyklen og køres hjem....Det bliver helt vildt rart, nu igen at kunne handle mere ind ad gangen - og tillade sig at købe ting med kvantum-rabatter i Brugsen ;-) Ifølge forhandler skulle anhængeren kunne tage hele TO kasser øl med, hvis man fik behov for det en dag :-) Tror jeg nu ikke bliver så aktuelt ! Men at kunne klare indkøbene for en hel uge ad gangen bliver skøøøøøønt.. Har længe bøvlet med at få mine varer hjem i cykelkurven.... så HURRA for min nye cykel-anhænger !!!
....at det ligner lidt sådan en "bedstemor"-indkøbsvogn, er en helt anden sag....som jeg har valgt at se ganske bort fra.... ;-) Vil bare nyde at kunne få handlet ordentligt ind fremover !

tirsdag den 23. juni 2009

Glæde i det lille hjem...

Tænk engang hvor glad man kan blive, når man kommer til penge ;-)


Haha, det er utroligt som dagen lige tog en drejning i den HELT rigtige retning, da mine SP-opsparings-penge røg ind på kontoen her til morgen :-) Er da helt ustyrlig for at komme ud at brænde nogle af dem af... især når jeg så sent som i aftes sad og drømte om et par nye sko, som godt nok liiige var lidt dyre.... Men NU skal de i hus - og meget passende, da jeg skal i byen på lørdag med god veninde... Ville da være skønt at komme anstigende i et par nye sko og lidt ekstra penge på lommen :-) Tror dælme jeg gi'r en drink eller to i baren, og hvis vi ender et sted, hvor der er nogle med stjernekastere i, må det da klart være sådan én, vi skal ha' !


Og så vil jeg være vældig fornuftig med resten af pengene. Købe en længe ønsket cykel-trailer, som jeg virkeligt mangler i hverdagen, når der skal handles lidt større ind (og dét skal der jo de næste måneder - med alle de ekstra penge på kontoen - hehe) Nej, seriøst er det faktisk begrænset, hvad der kan klemmes ned i en cykelkurv og på bagagebæreren - allerede ved de 4 liter mælk er der ved at være overvægt .... så sådan en trailer bliver en stor forbedring, når nu jeg ingen bil har...


HURRA for SP ! Lad forbrugsfesten gå igang :-)

søndag den 17. maj 2009

24 timer i døgnet er ikke nok !

Så er den gal igen !

Er jeg den eneste her i landet, der føler at jeg er 10 skridt bagud hele tiden i min have ??

Har igen konstateret at jeg ikke har timer nok i døgnet til at NÅ alt det jeg gerne vil ! Min græsplæne, som burde passes og plejes af MIG, ser sølle ud, fyldt med mos og mælkebøtter - og skriger bare på at der kommer nogen og pusler om den :/

MEN ..... jeg synes igen og igen at jeg rammes af tidsmangel. Har måske bare ikke prioriteringerne iorden? Prioriterer oftest, når jeg har noget tid herhjemme, at være sammen med børnene, lave mad, handle ind, gøre rent, vaske tøj, støvsuge etc... Og når så engergien er brugt op, kommer jeg til at se ud af vinduet på haven - og OH MY GOD !! Måske var det dér, jeg skulle ha' brugt min energi istedet ;) Haven er mildest talt misrøgtet !!

Måske jeg skulle prioritere i finanserne og få sparet sammen til en havemand, en sød efterlønner fx, der lige går og drømmer om at rette op på min miserable have ??
Mon de findes sådan nogle ?? Altså UDEN de koster en formue :)

Andre have-ejere har bare styr på forhave, baghave og indkørsel. Aldrig et græsstrå der vender forkert, eller en vildfaren mælkebøtte i græsplænen... Og ALTID perfekt afrettede blomsterkrukker ved hoveddøren... Hvordan pokker overkommer de det ?? Hvordan GØR de ??

NÅ, jeg må vist bare UD i gråvejret og gi' den alvorligt gas, så haven igen kan se bare lidt mindre sølle ud.. Og håber så i det mindste at der bagefter indfinder sig den skønneste følelse af super god samvittighed :)

Må vel konstatere, at jeg bør flytte i et rækkehus med diminutiv have :) Medmindre jeg finder finanserne til en have-mand til at styre græsslåningen ....

mandag den 13. april 2009

Smil til verden ;-)



Altså det her forår, der er ankommet den sidste uges tid, er virkeligt godt for krop og sjæl !

Gik fx inde i gågaden sidste uge en eftermiddag hvor solen skinnede fra klar blå himmel - og jeg måtte (med et bredt smil!) konstatere at folk var utroligt glade og venlige og der blev tydeligtvis smilet langt mere end en gråvejrsdag i januar :-) Og folk kom i snak med hinanden - med indgangsreplikker som "sikke noget dejligt vejr!" Der blev købt is og drukket kolde fadøl på caféerne og stemningen var let og ferieagtig, selvom det var torsdag ...

Og det smitter jo, sådan et smil fra en tilfældig forbipassserende... Så smil til verden - og tænk hvilken smile-epidemi, der kan sættes igang ;-) Når solen skinner er det svært at lade være med at smile ... Så kom ud og nyd foråret ... og glem nu ikke at holde epidemien igang !