søndag den 9. august 2009

Kaninus missing in action...

Stor ulykke !
 
For ikke så længe siden skete nok noget af det forfærdeligste i verden, set med min lille søde datter Anes øjne! Det hele startede ellers hyggeligt nok med at Ane, Emil og jeg var inde i gågaden på bytur og Ane var selvfølgeligt "perfekt påklædt til lejligheden", som hun altid er (!) og selvfølgeligt medbragte hun derfor også en fiks taske, hvori der var lidt pynt til håret OG den ELSKEDE lille Kaninus, som Ane under ingen omstændigheder kan undvære at ha' med sig rundt i verden. Kaninus er en nuttet tøj-kanin, godt gennemkrammet og slidt på den hyggelige måde...Og Ane ELSKER den :-) Og har haft den siden hun var 2 år...
Ulykken indtraf da Ane og storebror Emil sidder og spiser is på en bænk (hvilket jo IKKE var en ulykke;-)) MEN de forlader bænken UDEN tasken......og Kaninus ! Og deres fortravlede mor opdager intet før vi er ude af den næste butik og jeg spørger Ane, "hvor er Kaninus??"
Anes verden bryder sammen, da hun indser, at Kaninus er glemt på en bænk langt oppe ad gågaden. Selvfølgeligt skynder vi os igennem menneskemængden, Ane tudbrølende og Emil spurtende i forvejen, for at komme frem til bænken igen...men.....! Der var INGEN taske...eller kanin....
Ane er utrøstelig!
Jeg tager det grædende barn med ind i samtlige butikker i nærheden af bænken, for at høre OM de måske havde fået en lille taske med en kanin i indleveret. Men ak nej! Og vi forsøger på Turistkontoret, men heller ikke der er der bid...Det er fredag og politikontoret, hvor der kan indleveres fundne sager, er lukket...Håbet for at finde Kaninus svinder ind. Mest sandsynlige er nok, at en lille pige har fundet den nuttede bamse og et par (ufølsomme!! eller ubetænksomme!?) forældre har sagt, "den må du gerne beholde, dén er der nok INGEN, der savner" ...... Argh !!!
Hvis NOGEN af jer derude nogensinde finder en lille bamse på jorden, uanset hvor slidt og værdiløs den ser ud, så AFLEVER den et sted! Der er garanteret en, der savner den!
Da vi kommer hjem igen, har jeg - for at trøste Ane - lovet, at hvis kaninen ikke dukker op, skal vi nok finde en NY Kaninus til hende... Ane siger at den skal være HELT fuldstændig magen til !
Jeg ved at den gamle Kaninus ikke var købt i en almindelig legetøjskæde her i DK, så jeg kaster mig i ren desperation over computeren...men hvor pokker skal jeg starte og begynde...søger på Google billedsøgning...længe...og lidt tilfældigt...ved ikke helt hvilket søgeord, der er bedst...men pludseligt ! ta daaaa ! finder jeg en butik i Roskilde, der lige præcis har en kanin, som dén Ane mistede ! :-)

Jamen, hvor fuldstændigt fantastisk !!!! Selvfølgeligt skyndte jeg mig at maile til Pernilles Butik... og har netop fået ordrebekræftelse og et sødt brev fra Pernille om at Kaninus er på vej ! :-)
Hvor er det dér internet godt nok smart - og hvor er servicen bare i top, når man handler på nettet... Ikke sidste gang jeg handler hos Pernilles Butik ihvertfald...nu ved jeg da med sikkerhed hvor jeg kan finde en afløser for Kaninus, hvis nogensinde den skulle forsvinde igen !

1 kommentar:

Kristoffer Harboe sagde ...

Et af hverdagens små dramaer :-) VERDENSKLASSE!