søndag den 14. september 2008

Efterårslængsel...

Ovenpå en ret våd og grå dansk sommer, ville det da klart give mest mening, hvis man gik rundt og længtes voldsomt efter varme, sol og strand. Der er jo lissom et underskud på dén konto, må man sige !

Tja, da det regnede allermest - og det ifølge kalenderen også BURDE være sommer her i Dannevang - gik jeg også rundt og sukkede efter varmen og de lange lyse sommernætter...

...som aldrig rigtig indfandt sig...suk!

Men NU, hvor de første gyldne blade har sneget sig ind i naturen omkring mig - og septembers himmel er så fantastisk klar og blå - ja, så er det altså ret snedigt indrettet - for med ét er JEG ihvertfald fuldstændig klar til efteråret ! Jeg længes faktisk nu efter en omgang klare kolde dage og naturens efterårsfarver, der er så smukke !

Altså hvor ER det bare smart ;-)

Måske er vi nordboere slet og ret forprogrammeret til at indrette os til de skiftende årstider?

Og dagens næste store spørgsmål: Snakker man mon lige så meget om vejret de steder på kloden, hvor vejret "altid" er godt?

Tænk over, hvor heldige vi er her i DK - vi har jo ALTID et legalt og total neutralt samtaleemne at klaske på bordet - nemlig vejret ;-)

Og derfor også lidt vejrsnak på min blog idag ...

1 kommentar:

C. Johansen sagde ...

Hej Tina
Du er ikke den eneste der "ser frem mod" mørkere tider. Mens jeg ligger her i sengen og plejer min forkølelse, tænker jeg ikke kun på efterår men også på vinter og jul.
Sådan er det altid for mig her ved efterårets begyndelse, det kan ikke blive december hurtigt nok! ...jeg vil dog sørge for at nyde det dejlige efterår, når jeg kommer på benene igen!