mandag den 16. april 2007

Spørg de 9-årige !

Jeg har en 9-årig søn, Emil, der ligesom de fleste børn i samme alder bruger den nyeste web 2.0 teknologi med allerstørste selvfølgelighed. Og det er jo et held for mig, for på den måde bliver jeg jo relativt tit af Emil "præsenteret" for mange af de nye teknologier, må jeg med et smil på læben konstatere :0)

Emil "opdagede" YouTube langt før end JEG havde hørt om siden. Og han er selvfølgeligt for længst blevet "medlem" på siden og har udvalgt en del favorit-films, kommenteret films - og har såmænd også videresendt en film til sin tante. Alt sammen UDEN MIN HJÆLP!

En af Emils yndlingsfilm er en morsom (ifølge Emil 9 år) parodi på Nik & Jay's "En dag tilbage" - på "YouTube" hedder den "En kage tilbage".

På en eller anden måde, har jeg fået overført Nik & Jay-parodien fra YouTube her til min blog - den ligger for sig selv med overskriften "YouTube - En kage tilbage". Klik på den og grin med (eller konstater at humor for 9-årige ikke nødvendigvis er "din stil")

Personligt er min favorit (og har været det siden FØR "YouTube" overhovedet var født!!) stadig den norske Helpdesk.

Se eller gense(!) den her med DANSKE UNDERTEKSTER: http://www.youtube.com/watch?v=c0Mvtu7EJMo