søndag den 30. november 2008

Dagen før det går løs for alvor !

Så er det simpelthen blevet dagen før 1.december, hvor julen vel sådan for alvor kan betegnes som startet ...
Det store spørgsmål er, hvorfor pokker det faktisk hvert år på mystisk vis altid kommer fuldstændigt bag på én, at nu er det NU !

Hvad pokker er det for en mekanisme, der gør, at man (læs: jeg!) altid, når jeg spotter det første julepynt (i slutningen af oktober - God Damn It!!!), synes at det er fuldstændigt langt ude med alt det (alt for tidlige!) julepynteri - og denne fortrængning af at julen sig nærmer fungerer for mig langt hen i november. Min hjerne har åbenbart meget svært ved at forlige sig med, at det rent faktisk nærmer sig - det dersens ellers ret hyggeligt juleri ;-)

MEN 1.december er som bekendt "lige rundt om hjørnet" ... og jeg tænker som vanligt "Er det virkeligt allerede NU??" :-)

Man burde måske begynde at takke forretningerne for at de faktisk gør et ihærdigt forsøg på at få os til at indse, at julen sig nærmer (selvom de er liiiige lovligt tidligt ude med nisserne) ?? Istedet for - som jeg - at totalt lukke af, når jeg ser den første nisse i indkøbscentret ;-)
Men, hvad...! December er fyldt med så meget hygge og utallige gøremål, og jeg skal da også nok nå alt det jeg plejer. Adventskrans og kalenderlys er linet op - og hele huset er da også pyntet op til jul, så det er vel egentligt ok ;-) Men der ER jo altså også kun 24 dage til Juleaften...

God jul ...og lad jer nu ikke stresse ;-)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja vi er nogen, der er lidt sløve i optrækket når det kommer til at blive i julestemning :-)
På trods af butikkernes ihærdige forsøg på at få os "hårdnakkede" med på vognen, ja så har det næsten den stik modsatte virkning på mig, når man bliver påduttet hele herligheden allerede i oktober måned.
Om ikke andet, så ville jeg skam ønske at det kom helt naturligt af sig selv, for det ser jo hyggeligt ud set her udenfor "boblen".
En ting, jeg dog glæder mig til er Familien Sand og co. Og så kan det jo være, at julestemningen så småt indfinder sig, når "The julekalender" ruller over skærmen i aften :-) Bob bob!
Kh L