To be or not to be (på nettet)

Fik den idé for nylig at ville genfinde mine klassekammerater fra TG, hvor jeg blev student tilbage i 1989. Måske et alderstegn, at dvæle ved "gamle dage" ? Men ikke desto mindre kom trangen altså over mig til at samle "de gode gamle venner" fra "de gode gamle dage" - ha ha !

Hvad gør man så ? Ja, når man er mig, sætter man sig selvfølgeligt til tasterne på pc'en og begynder sin eftersøgning... I forventning om at en enkelt Google-søgning gør underværker !! Tsk tsk...Jeg burde være klogere....

Jeg kunne da godt finde NOGLE på nettet. Endda både med billeder, CV, egen weblog og jeg skal gi' dig ! - men ANDRE var som sunket i jorden.....Og de har da for pokker vel ikke allesammen skiftet navn?? Eller afgået ved døden (håber jeg da ikke!) ?? Eller emigreret til steder på kloden, hvor internettet ikke er opfundet ??

MEN HVOR ER DE HENNE ??

Hvis jeg "googler" mit eget navn, dukker "jeg" op ret mange gange, i både private og arbejdsmæssige sammenhænge.

[Indskudt sætning: HVIS der er nogle fra mit gamle gymnasium, der pønser på at samle os, så har de ingen undskyldning for IKKE at invitere mig ;-) Ihvertfald kan de ikke undskylde sig med, at jeg ikke var til at finde. He he...]

Men tænk engang : Der ER virkeligt mennesker, der ikke "eksisterer" på Google. Stort, ikke? Og tænk, der ER nogle, der måske bevidst vælger IKKE at dele sit liv med "Gud og hver mand" på nettet. Hvor vildt. Måske er de sådan lidt zen "simple-living-agtige" eller med på en trendy bølge af "tilbage til rødderne"-bevægelse ... Hvor overskudsagtigt...

Tilgengæld lever de i overhængende fare for iKKE at blive fundet og inviteret med til næste gymnasie-genforenings-fest !