torsdag den 31. juli 2008

Nærved nærdødsoplevelse

Så skete det igen.. Min cykeltur til arbejde blev liiige lovlig dramatisk.

Og ikke dramatisk "på den fede måde", kan jeg godt afsløre med det samme. Klokken lidt over 9 i morges, på Silkeborgvej ved Herning, var jeg simpelthen kun ganske få centimeter fra at blive ramt af en sort bil. Chauførren var en kæk ung mand med strithår, som havde lidt for høj fart og alt for lidt overblik. Og han var altså tæt på at køre mig ned.

At jeg gestikulerede vildt og råbte højt på ham EFTER at han næsten ramte mig, hjalp vist ikke meget... Hans bilradio kørte alligevel på max.

Bagefter måtte jeg stoppe op i vejkanten, hvor jeg med rysten i knæene var tæt på at tude. For det er ret skræmmende at være SÅ tæt på at blive mejet ned. Nåede rent faktisk at tænke "det var så dét liv - åh nej, hvad med børnene!" inden bilen lige akkurat IKKE ramte mig.

Det var tæt på. Lige lovligt tæt på.
Kan ikke undgå at tænke på, at man er jo sådan set er dødelig. At livet kan få en ende før man sådan set havde planlagt det. Jeg har fx planlagt at blive 100 år. Det har jeg lovet mine børn. Så sådan en ung fyr i en smart bil skal IKKE få ram på mig en anden gang !

...Og den der cykelhjelm, som jeg endnu ikke har fået købt, køber jeg NU !!

1 kommentar:

Lines Blog sagde ...

Puha kan godt forstå du blev rystet! (jeg havde jo min nærdøds-oplevelse i Mellemamerika for et par år siden)... Og jeg tænkte netop på, om ikke du havde fået købt cykelhjelm endnu (som Kristoffer også spekulerer på). SO DO IT NOW - så vi kan opleve dig som 100-årig ;-)
Kh Line